Forberedelserne 

Inden du betaler for din fisketid, kan det betale sig at lave lidt forberedelse.

Det er ærgeligt at betale f.eks. 125 kr. for at fiske i 3-4 timer, hvis meget af tiden skal gå med at forberede sig.

Her kommer et par ting du kan gøre inden du betaler.

1. Sørg for at du er klædt rigtigt på. Man bevæger sig ikke alverden, når man fisker i P&T.
Især om vinteren, er det vigtigt med varmt tøj og fodtøj.
Jeg tror at alle P&T fiskere, har stået med snottet løbende, følelseløse fingre, og fødder der føles
som om de er groet fast i permafrosten..... Intet kan ødelægge en tur mere end det.

2. Læs reglerne for den pågældende sø.

3. Find det rigtige sted at "camperer" (se afsnittet "Hvor skal jeg stå)

4. Forbered dit fiskegrej så meget som muligt. Dvs samle stang og hjul, sørge for at du har det hele.

5. Gå lidt rundt, og se hvad de andre foretager sig. Hvad fisker de med? Fisker de højt eller lavt i vandet?
Note'r dig hvad de foretager sig, og gør så som størstedelen. (med mindre du ser en enlig lystfisker som står med med et bjerg af fisk, og som ikke gør som de andre)

6. Når du har fundet dit fiskested, bør du først tjekke din line. Er den flosset eller har knæk, knuder ol. Skærer du det dårlige stykke væk.

7. Læg ting som: Fangstnet, gokkejern, krogløser o.l. så du let kan få fat i det, når du har fanget fisk.

8. Inden første kast, SKAL du tjekke bremsen på hjulet. Den skal stå så du kan trække line af hjulet uden at det gør ondt i fingrene.

9. Når du har monteret det valgte endegrej, skal der betales.

Og husk nu at betale inden du tager det første kast!