Onsdag, 08 marts 2017 07:37

Ko Samet

Written by

I november 2016 var vi 6 venner, der var på ferie i Pattaya, Thailand.

De 3 af dagene boede vi på en ø "Ko Samet"  som ligger 2 timers taxikørsel og 30 minutters sejlads i speedbåd, væk fra Pattaya.
Faktisk ikke ret langt fra Cambodia.

Som lystfisker skal man jo lige tjekke, om der skulle være andre artsfæller i nærheden.
Og sørme så!

Den aften hvor der var "supermåne" var en af de lokale ude med snøren:
Jeg troede at det fisk han var ude efter, men det viste sig at være blæksprutter.
Desværre så jeg ikke at han fangede noget.

 

Grejet han benyttede var det samme som vi bruger til kysten herhjemme. Bortset fra endegrejet, som var noget rejelignende wobler.
De har ingen krog, men et "juletræ" af sylespidse pigge.

Jeg købte 2 med hjem, som jeg har planer om at klone, men samtidig skal de modificeres med almindelige trekroge.
Jeg købte dem for den formiddable sum af  ca.10kr samlet.

 

Mens vi lå og dasede på stranden, kom denne båd og lagde til.
Da den havde ankret op, blev der tilsluttet en slange, som løb ind på øen.

Vi fandt aldrig ud af hvad den lavede, men skønnede at det enten var en slags slamsuger som tømte septitanke, eller en der kom med frisk ferskvand.

 

 

Super dejlig og ikke overfyldt strand, der bare indbyder til at dase.

 

Det var et held at Greenpeace ikke var i nærheden. Så havde de nok forsøgt at slæbe os ud på dybere vand - 2 hvaler strandet.

 

 

Og hvad laver man ellers, når øen er udforsket og der er pause med svømmeriet, og bartenderen mixer drinks - Tja. Man kan jo øve sig i selfies.

Og det her er den første selfie jeg nogensinde har taget :-)

 

 

Super dage på Ko Samet.

Det var alle 550 kr værd.

Fanme billigt:
Taxi frem og tilbage til hotel (400 km samlet)
Speedbåd frem og tilbage til øen (20 - 30 min hver vej)
Luxus Bungalow med dobeltseng, badeværelse, aircon og minibar 100 m fra strandkanten.
3 gange morgenbuffet.

Ud over det, brugte vi vel 600 - 700 kr på mad, drinks, og souveniers

 

Det var en billig ferie i ferien.

 

Onsdag, 22 februar 2017 08:51

Transportabel stangholder

Written by

Et lille hyggeprojekt, som jeg har ville lave længe.

Jeg har tit bandet over at skulle slæbe stænger, tasker, net o.l. frem og tilbage ved putsøen.

Især stænger som er samlet og monteret hjemmefra.

Så nu har jeg lavet en lille transoptabel stangholder, som jeg let kan transporterer 4 monterede stænger med.
Der er også lavet plads til et par Bombardaflåd.
Jeg skal bare have bestilt et bor, der er langt nok, til at kunne bore hele vejen gennem håndtaget.

 

I stedet for at male den, har jeg pyntet den med en gasbrænder.

Fredag, 12 august 2016 07:50

Fangstlog

Written by

Jeg har besluttet at jeg vil føre fangstlog over mit fiskeri.

Så jeg har søgt højt og lavt, efter noget app til mobilen, eller noget online noget, eller et decideret log program.

Jeg har fundet meget, og afprøvet meget forskelligt. Men syntes at der mangler vigtige ting ved dem alle.

Så jeg ville prøve at lave min egen log.

Første indskydelse var at lave en onlinelog i php/mysql.
Men så kom jeg i tanke om, at lave en, som ren database på pc'en.
Og da jeg i forvejen har MS Office,kunne jeg lave den i MS Access.

Problemet var bare, at jeg aldrig har arbejdet med Access før, så det skulle jeg først lære.
Til det formål blev der købt et lille lærehæfte for 'Dummies' som mig.

Efter en del fejlslagne forsøg, endte jeg alligevel op med et fornuftigt resultat, som jeg kan logge alle relevante oplysninger fra fisketurerne.

 Side1:

Side 2:

Side 2a

Side 3:

Side 4:

 

 

Lørdag, 28 maj 2016 07:00

Bombarda trick

Written by

Som alle andre der har fisket med Bombarda, har jeg også tit stået og bandet over at linen "har hægtet sig op"

Det har altid været opfattelsen, at problemet opstod bla. på grund af forkert kastetekninik, eller at vinden fik fat i forfanget.
Men problemet er faktisk et helt andet - Problemet er, at Bombarden under kastet, glider op af hovedlinen, og derved laver et knæk på hovedlinen, som forfanget får fat i.

INNO Bombarda har løst problemet, med en bombarda, som ikke er et glidende flåd.

Jeg har købt et par INNO flåd. Og de virker.
Efter 4 timers fiskeri, havde jeg ikke et eneste uheld med ophægtet forfang.

Dog syntes jeg ikke, at INNO kaster lige så langt som et ægte bombarda.

Så jeg tænkte, at man må kunne forbinde de 2 flåds egenskaber i et flåd.

Løsningen blev en 1 mm. rustfri ståltråd, som jeg stak gennem flåddet, og lavede et øje i begge ender.

Og det virker sq.

Efter et par timers fiskeri, havde jeg ingen linekludder.
Dog må jeg sige at kasteegenskaberne er blevet en anelse dårligere.
Flåddet flakser gennem luften, og flyver en anelse kortere end et uændret bombarda.

Men - Det virker, og det er en billig løsning, på et irriterende problem.

For nylig faldt jeg over et par hjemmesider med DIY woblere.

(det er PDF filer)
Making Wooden Fishing Lures

12 proven Lure Templates

Lurebuilding 101 (almindelig hjemmeside)

Så da konen alligevel skulle bruge bilen, så jeg ikke kunne komme ud og fiske. Kunne jeg ligeså godt
gå i værkstedet, og finde en stump bræt i skrotkassen.

Efter et par timers fiflen, havde jeg 3 nye woblere, som jeg nu kan eksperimenterer med ved vandet.

De 2 øverste er flydende, men udbalancerede med hvidmetal.
Den nederste er "intermediate" dvs. langsomt synkende, og også belastet med hvidmetal.

Oprindeligt er de monteret med 2 trekroge, men i første omgang nøjes jeg med 1 trekrog

De vejer fra toppen og ned: 11 - 17 og 24 gram.

Materiale er:
16mm. fyrretræ bræt
1mm rustfri tråd
Hvidmetal

Jeg har ikke gjort noget ud af finish og malearbejde.
Det vil jeg lige vente med, til jeg har set dem i vandet.
Ingen grund til at gøre for meget ud af det, hvis der skal laves mange ændringer - Eller hvis
De slet ikke kan bruges.

Så nu skal jeg bare have en bil, så jeg kan få dem i vandet, og se om de er værd at arbejde videre med.

Jeg skal lige nævne, at de oprindeligt er lavet til Bass fiskeri i USA, men at jeg vil bruge dem til Havørred.
Desuden har jeg ikke brugt de samme mål, som de originale woblere.

 

Finish på den ene wobler.

Jeg faldt over en hjemmeside, hvor der var en, der havde en genial løsning på, hvordan man laver levende finish
på sine woblere:

Metoden er, at man finder eller laver et mønster f.eks. i det gratis grafikprogram "Gimp"

Mønsteret printes ud på almindeligt pair, og klippes ud i strimler.
Herefter limes strimlerne på wobleren med en limstift.

Slutteligt dyppes wobleren et par gange i lak.

Det giver et utroligt organisk og livagtigt resultat.

Den midterste wobler på det øverste bllede, blev beklædt efter denne metode, og kom til at se sådan ud:

Hvis man ser bort fra tørretiden af lakken. Så tog hele operationen ca. 20 minutter.

 

Test af woblerne.

Jeg har nu haft lejlighed til at teste woblerne.

Startende med den øverste blå/hvide:
Den skal der laves meget om på, før den virker.Kasteegenskaberne er forfærdelige! Den flakser gennem luften, og kan ikke kastes mere end 5-10 meter.
Den har ikke rigtig nogen gang gennem vandet. Den vælter bare rundt over det hele.
Måske er den god til trolling, hvis den udbalanceres rigtigt.

Den midterste kaster fornuftigt, uden dog at være et projektil.

Gangen i vandet er utrolig livagtig. Samtidigt med at den vugger vertikalt, slår den også stille slag med halen.
Meget koordineret og livagtig.

Wobleren er flydende. Men så snart man spoler ind, søger den direkte mod bunden.
Selv ved lav hastighed.

Den nederste, var den der overraskede mig mest.

Den kaster ok - Igen, uden at være et projektil.

Gangen i vandet or overraskende.
Den svømmer i store bløde buer fra side til side. Næsten som en fisk der søger føde.
Her forsøgt illustreret:

Denne wobler søger også mod bunden.

 

Fredag, 04 marts 2016 07:53

Adskil Shimano Twinnpower

Written by

At skille et Shimano Twinpower ad, kan virke som en uoverskuelig opgave.

Der er skjulte skruer der driller, og mange små dimser der kan blive væk.

Jeg vil her vise dig hvordan jeg skiller mit ad. Det er muligvis ikke den korrekte måde at gøre det på. Men det virker for mig.

 

 1

Først skal bremsejusteringen af.
Dette kan gøres på 2 måder - Rigtigt og forkert.

Rigtigt: Hold fast i de 2 tynde ringe så de ikke kan dreje rundt.
Drej så selve bremsen "med" urets retning.

Forkert: Da det ikke er lykkedes mig at finde en måde at holde de 2 tynde ringe, er det denne metode jeg bruger.
Det er på eget ansvar hvis denne metode bruges.

Her skal du ikke holde på de 2 ringe.
Drej den vej du drejer når du skal løsne bremsen (mod uret).
Når bremsen er løsnet helt, bliver du ved med at dreje.
Det vil føles som når man skruer en skrue over gevind.

Det virker som en volsom metode, men jeg har gjort det mange gange uden at noget er gået i stykker.

  2  

Nu er bremsejusteringen og messingringen fri.

Med en lille skruetrækker fjernes den markerede låsering
   3  Låsering fjernet.
  4  Nu kan de 2 næste dele lirkes fri med en lille skruetrækker.
  5

 PAS PÅ HER!!!

Fightbremsegrebet trækkes af (ignorer skruen på billedet, den er med ved en fejltagelse)

SE NEDENSTÅENDE INDEN DU TRÆKKER GREBET AF.

  6  

Under fightbremsen sidder en meget lille fjeder og spids.

Pas på den ikke flyver væk, når du trækker grebet af.

Det er ikke katastrofalt hvis den bliver væk.
Det er den som får fightbremsen til at "klikke" når du justerer på den.

  7  Med en lille skruetrækker fjernes "O"ringen.
  8  Nu kan du skrue fightbremsejusteringen af.
  9  Sikkerhedsskruen fjernes, og låsemøtrik skrues af.
  10  2 skruer fjernes.
  11 Skruen på "ryggen" af hjulet fjernes.
  12  Dækslet trækkes af.
  13  Du har nu adgang til "den skjulte skrue" som fjernes.
  14  

Huset kan nu skilles ad, og kronhjulet trækkes ud.

Hold øje med evt. afstandsskiver!

  15  Fjern skruen på låseblik.
  16  

PAS PÅ!!!

Der sidder muligvis en meget lille nylonskive under låseblikket.
Pas på at den ikke bliver væk

Løft låseblikket ud.

  17  Nu kan aksel og spolehus fjernes.
  18

Jeg ved ikke hvad det hedder, men det er den del som får bremsen til at klikke når der fightes fisk.

De 3 dele kan pilles ud nu.

  19  Fjern bremsejustering og fjeder.
  20  Bremsen fjernes evt. med en lille skruetrækker, eller ved at slå hjulet forsigtigt i bordet, så den falder ud.
  21  

Hele bremsen adsilt.

Bemærk rækkefølgen når hjulet skal samles igen.
Det er specielt vigtigt at bemærke, at det er den "lange" ende af akslen, som skal først ind.

  22  

Hjulet set ovenfra.

Fjern de 3 skruer fra Anti reversekoblingen

  23  

Koblingen fjernet.

Pas på den lille nylonskive.

BEMÆRK: Disse dele må absolut IKKE få olie eller fedt, da antireversen så ikke virker.

Får du / eller har du problemer med at antireversen kun virker en gang imellem, er det disse dele som skal skiftes.
(koster ca. 200 kr)

Hvis du har behov for at skille koblingen ad, så pas på.
Der er 6 ruller og 6 meget små fjedre som let bliver væk.

  24  Med antireversen fjernet, kan du få leje og snekkedrev ud.
 25  

Hjulet er nu skilt ad, og kan rengøres og smøres.

Der er stadig nylontandhjul tilbage i hjulet.
Jeg vil ikke anbefale at disse pilles ud - medmindre det er strengt nødvendigt.
De kan være meget svære at få sat i igen.

   
Samling af hjulet.  

1. Isæt snekkedrev, snekkeleje, og antireversekobling.

2. Isæt de 3 dele som får bremsen til at klikke.

3. Monter aksel og spolehus.
Sørg for at akslen kommer rigtigt ind i de 3 dele til "bremseklikkeren"

4. Monter låseblik på akslen. Der er 2 riller i akslen, som låseblikket passer hen over.

5. monter kronhjulet og evt lejer.

6. Huset samles.

7. Delene til fightbremsen monteres (fig 8)
Justeringsskruen til fightbremsen (fig 29) spændes til. Fast - men ikke hårdt.

8. Fjeder og spids (fig 6) monteres

9. Fightbremsegreb montres.
Den lille fjeder og spids trykkes ned med en lille skruetrækker, samtidig med at grebet skubbes ind over.
Pas på at den ikke smutter, for så er den væk.

10. Delene i fig. 4 monteres.

11. Bremsesystemet på fig. 20-21 monteres.
Jeg syntes at den lettese måde er at man først lirker aslen med den lange ende ind først.
Der skal drejes og lirkes lidt, for at få den til at falde helt på plads.
Dernæst lirkes alle bremseskiverne på plads, startende fra venstre mod højre på fig. 21.

12. Justeringsskrue og fjeder monteres.
Justeringsskruen skrues så hårdt i som muligt med fingrene.

13. Bagbremsen monteres.
Hakket oppe i bremsehåndtaget (fig. 30) skal passe over "kærven" på justreringskruen.

Nu holdes der fast på de 2 ringe (fig. 1) evt. med neglene, og bremsen skrues mod uret, så stramt som det er muligt.
Det kan være der skal et par forsøg til.

29

 

30

   
Tirsdag, 23 februar 2016 09:33

Line spoler

Written by

test af line på spole maskine

 

Vi har sikkert alle sammen, et eller andet super killer blink eller wobler, eller andet endegrej, som vi syntes er det bedste i verden.

For mit vedkommende er det den hjemmelavede "Den Sydfynske Kystwobler" som så dagens lys i slutningen af 70'erne/begyndelsen af 80'erne.
Wobleren fangede torsk, hornfisk og havørred i stor stil, og var fast inventar i mange lystfiskeres grejæske.
Den kastede langt. Kunne fiskes ekstremt langsomt - Uden at gå i bunden.

den sydfynske kystwobler

Desværre havde den 2 ulemper, der gjorde at folk holdt op med at købe den.
Den gik derfor ud af produktion efter få år.

  1. Den flækkede efter et stykke tid.
  2. Vægtklodsen i bunden var lavet af bly.

flækket wobler

 

For et par år siden, kom jeg i tanke om denne pragtfulde wobler, og fik den ide. At hvis jeg kunne skaffe en original, kunne jeg måske kopiere den.
Den skulle dog ikke bare kopieres - Den skulle også forbedres.

Et par måneder senere, faldt jeg tilfældigvis over 3 eksemplarer i min kammerats grejæske.
Min kammerat fisker måske 1 gang hvert andet år. Så jeg tænkte: "Det opdager han sq aldrig!"
Og haps - Var de overført til min grejæske. (jeg har fortalt ham at jeg stjal dem)

Med originalen i hus, besluttede mig derfor for at støbe den i polyester, og lave vægtklodsen i hvidmetal.
Det lykkedes også rigtig godt. Jeg fik støbt en masse eksemplarer - Og de fangede lige så godt som originalen.

Desværre havde de også en fejl.
Hvis man tabte dem på noget hård, knækkede de.
Så jeg stoppede derfor med at støbe dem.

knækket wobler

 

Nu vil jeg igen forsøge at kopiere den. Men denne gang i træ, som den originale wobler.
Problemet med at træet flækker, vil jeg forsøge at løse, ved at stabilisere træet.

Her kommer en kort forklaring på hvad det vil sige, at stabilisere træ.

Teorien er, at træet er fyldt med mere eller mindre mikroskopiske huller/porer.
Hvis træet kommes i vand, trænger vandet ind i disse porer, og får træets fibre til ad udvide sig.
Det gælder altså om at få et binde/forseglingsmiddel ind i disse porer, så træet lukkes, og fibrerne bindes sammen.

Måden det gøres på, er ret simpel:
Man lægger træet ned i noget resin, og sætter det under vakuum.
Ved denne proces suges luften ud af træets porer, og de opståede tomrum fyldes med resin.

MEN - Et er teori. Noget andet er praksis!
Der er 2 opgaver der skal løses:

  1. Hvordan laver man vakuum?
  2. Hvilken resin kan man bruge?

Her kommer en gennemgang af nogle muligheder og materialer.

Vakuumpumpen:

Man skal selvfølgelig kunne lave noget vakuum. Til det, er der 3 umiddelbare muligheder.

 Mulighed 1:
Dette er den billigste løsning, som kan udføres af alle.
I et glas med skruelåg, hældes resinen op i, og træet lægges ned i resinen. Træet skal muligvis holdes mede med en eller anden form for vægt.

1. Med låget skrues af, sættes glasset op i en gryde med vand. Vandet varmes op. Resinen varmes nu nu op til 60-70 grader.
Dette får resinen til at udvide sig.

2. Når resinen er varm nok. Skrues låget på glasset. Og glasset stilles i en skål med koldt vand.
Dette får resinen til at trække sig sammen.
Med låget skruet på, vil denne sammentrækning, danne et vakuum i glasset, og stabiliseringen er i gang.

Processen kan gentages et par gange hvis det er nødvendigt.

     resin koldvarm_resin

 Mulighed 2:

Her benyttes en køleskabskompressor, til at lave vakuummet. Som vakuumkammer, kan et syltetøjsglas sagtens bruges.

Hvis man vælger at bruge denne metode, er det vigtigt, at man bruger en kompressor, fra et et køleskab som er tømt for Freon af et autoriseret firma.

 køleskabskompressor

 
Mulighed 3:

Det er den dyreste - Men også den mest effektive og lette metode.
Her køber man en regulær vakuumpumpe, og et vakuumkammer med vakuum måler.

Det virker hurtigt, og kan lave et dybt vakuum over flere timer.

En oliekølet 2-trinspumpe er ideel.

 vakuum setup

 

 Med vakuum løst, skal man finde en resin som er egnet til formålet.

Jeg er selv på det eksperimentelle stadie. Så jeg kan ikke sige hvad der er det rigtige eller forkerte.
Men jeg vil her, fortælle lidt om mine observationer på forskellige resiner.
Jeg har ikke afprøvet dem alle. Men jeg nævner her, dem jeg har hørt om.

Danish Oil: Har jeg ikke selv afprøvet. Det er rimeligt tyndtflydende, og burde kunne bruges til formålet.
Minus: Det er noget nær umuligt at male emnet bagefter. Malingen binder sig ikke til olien.

Lak/Skibslak: Har jeg ikke selv afprøvet. Det virker umiddelbart for tyktflydende. Men måske kan det fortyndes uden at ødelægge bindeeffekten.

Polyester: 2-komponent. Velegnet til stabilisering hvor træet er meget porøst. Det er dog for tyktflydende til denne opgave.
Minus: Når først det er blandet; Så skal det bruges, da det hurtigt størkner.

Epoxy: Særdeles velegnet til stabilisering af porøst træ. Men samme konsistens som polyester.
Minus: Meget dyrt, og skal bruges når det er blandet.

Cactus Juice: Det er det resin jeg har valgt til opgaven. Det er tyndtflydende, og kan bruges igen og igen.
Minus: Det kan IKKE købes i Danmark, men skal importeres fra USA. Så det er en dyr startinvestering.
Du kan læse mere om, og bestille Cactus Juice her: Cactus Juice

Men nu til eksperimentet.

 

For at teste om jeg overhovedet kan stabiliserer træet, har jeg lavet et lille eksperiment.

 Jeg tog et stykke rundstok, som jeg satte under vakuum i 4 timer. Og da jeg alligevel skulle på arbejde, lod jeg det stå i blød natten over.

I mosætning til f.eks. epoxy, som hærder ved egen kraft, og derved udvikler meget varme. Så skal Cactus Juice hærde, ved at blive varmet op.
Så efter ca. 2 timer i ovnen ved ca. 80-90 grader. Er resinen hærdet, og emnet er nu stabiliseret.

For at kontrollere om resinen er nået ind til kernene af træet. savede jeg prøven over i 2 dele.
På billedet ses et stykke af rundstokken som ikke er stabiliseret.

Det er det midterste stykke. Man ser tydeligt en farveforskel, som tyder på gennemtrængning.
Desuden tog det stabiliserede stykke, 2 gram på i vægt af stabiliseringen.

 juice test

 

 Og nu til fremstillingen af selve wobleren.

I stedet for at bruge en rundstok, valgte jeg at bruge en firkantet liste på 16x16 mm.
Det er lettere at tegne omridset på en plan flade.

Ved lidt grov optegning, lavede jeg et par skabeloner af woblerens omrids.
Det overføres så til wobleren.

 

Og ved hjælp af en tallerkensliber, slibes wobleren i grovform.

 

 Her er der målt op til næsen på wobleren, og næsen slibes groft til på topphjulet af båndsliberen.

 

 

 

Det er ikke så vigtigt at ramme rigtigt på dette stadie. Den bliver gået efter med en Dreml bagefter, indtil jeg syntes at formen er der.

Så skal der bores ud til vægten (i dette tilfælde "hvidmetal")
Midten af vægten, skal ligge en anelse bag woblerens balancepunkt, og altså IKKE bag woblerens midtpunkt.

 

Med hullet til vægten boret/fræset ud, er det tid til at stabiliserer træet.

Her lægger jeg wobleren i Cactus Juice, og ved hjælp af en metalplade, holdes den nede i "Juice'en"

 

Så sætter jeg det under vakuum i 4 timer. Og da jeg alligevel skulle på arbjde, lod jeg det stå i blød natten over.

 

Cactus Juice hærder ved at varme det op. Så wobleren pakkes i folie (for at overskydende Juice ikke drypper i ovnen).
Og så skal det bages i ca 2 timer ved ca 80-90 grader.

Når processen er færdig, vil overskydende juice trænge ud af træet, og så ser de sådan ud:

Det overskydende slibes væk på båndsliber, og med sandpapir..

Så skal der øjer i.
Dem laver jeg af 1 mm rustfri tråd fra "Biltema"

     

 

Og der skal fyldes hvidmetal i hullet.

 

Så skal wobleren males.

1 gang grunder.
1 gang gul.
1 gang rød.
og 1 gang klar lak

Et lille trick:
For at undgå at malingen binder til øjerne. Pensler jeg dem forsigtigt med madolie.
så er malingen lige til at tørre af med en klud bagefter.
Alle former for "fedtelse" kan bruges: vaseline, cykelolie: you name it. Bare det er fedtet.

Tørretiden nædsættes væsenligt i tørreskabet

 

Og så er 16 gram kopi af Den Sydfynske Kystwobler klar til springring og krog.

Og til at fange mange fisk :-)

(originalen er den bageste)

Jeg har talt med ham der i sin tid opfandt wobleren. Og han gav mig det fif, at man får wobleren til at slå mere eller mindre fra side til side med halen.
Ved at gøre næsen mere eller mindre stejl.

Altså - Jo stejlere, des mere udslag med halen.

 

Opdatering 14/52016

Jeg har nu haft wobleren i vandet, og resultatet er fremragende.
Den går rigtigt fint i vandet, med fin livlig - men ikke overdrevne udslag med bagenden.

Den holder sig i den vanddybde som man forventer, ved en given indspinningshastighed.
Og den kaster langt.

Nu skal den bare fange fisk :-)