Tirsdag, 23 februar 2016 09:10

Wobler eksperiment

Rate this item
(0 votes)

 

Vi har sikkert alle sammen, et eller andet super killer blink eller wobler, eller andet endegrej, som vi syntes er det bedste i verden.

For mit vedkommende er det den hjemmelavede "Den Sydfynske Kystwobler" som så dagens lys i slutningen af 70'erne/begyndelsen af 80'erne.
Wobleren fangede torsk, hornfisk og havørred i stor stil, og var fast inventar i mange lystfiskeres grejæske.
Den kastede langt. Kunne fiskes ekstremt langsomt - Uden at gå i bunden.

den sydfynske kystwobler

Desværre havde den 2 ulemper, der gjorde at folk holdt op med at købe den.
Den gik derfor ud af produktion efter få år.

  1. Den flækkede efter et stykke tid.
  2. Vægtklodsen i bunden var lavet af bly.

flækket wobler

 

For et par år siden, kom jeg i tanke om denne pragtfulde wobler, og fik den ide. At hvis jeg kunne skaffe en original, kunne jeg måske kopiere den.
Den skulle dog ikke bare kopieres - Den skulle også forbedres.

Et par måneder senere, faldt jeg tilfældigvis over 3 eksemplarer i min kammerats grejæske.
Min kammerat fisker måske 1 gang hvert andet år. Så jeg tænkte: "Det opdager han sq aldrig!"
Og haps - Var de overført til min grejæske. (jeg har fortalt ham at jeg stjal dem)

Med originalen i hus, besluttede mig derfor for at støbe den i polyester, og lave vægtklodsen i hvidmetal.
Det lykkedes også rigtig godt. Jeg fik støbt en masse eksemplarer - Og de fangede lige så godt som originalen.

Desværre havde de også en fejl.
Hvis man tabte dem på noget hård, knækkede de.
Så jeg stoppede derfor med at støbe dem.

knækket wobler

 

Nu vil jeg igen forsøge at kopiere den. Men denne gang i træ, som den originale wobler.
Problemet med at træet flækker, vil jeg forsøge at løse, ved at stabilisere træet.

Her kommer en kort forklaring på hvad det vil sige, at stabilisere træ.

Teorien er, at træet er fyldt med mere eller mindre mikroskopiske huller/porer.
Hvis træet kommes i vand, trænger vandet ind i disse porer, og får træets fibre til ad udvide sig.
Det gælder altså om at få et binde/forseglingsmiddel ind i disse porer, så træet lukkes, og fibrerne bindes sammen.

Måden det gøres på, er ret simpel:
Man lægger træet ned i noget resin, og sætter det under vakuum.
Ved denne proces suges luften ud af træets porer, og de opståede tomrum fyldes med resin.

MEN - Et er teori. Noget andet er praksis!
Der er 2 opgaver der skal løses:

  1. Hvordan laver man vakuum?
  2. Hvilken resin kan man bruge?

Her kommer en gennemgang af nogle muligheder og materialer.

Vakuumpumpen:

Man skal selvfølgelig kunne lave noget vakuum. Til det, er der 3 umiddelbare muligheder.

 Mulighed 1:
Dette er den billigste løsning, som kan udføres af alle.
I et glas med skruelåg, hældes resinen op i, og træet lægges ned i resinen. Træet skal muligvis holdes mede med en eller anden form for vægt.

1. Med låget skrues af, sættes glasset op i en gryde med vand. Vandet varmes op. Resinen varmes nu nu op til 60-70 grader.
Dette får resinen til at udvide sig.

2. Når resinen er varm nok. Skrues låget på glasset. Og glasset stilles i en skål med koldt vand.
Dette får resinen til at trække sig sammen.
Med låget skruet på, vil denne sammentrækning, danne et vakuum i glasset, og stabiliseringen er i gang.

Processen kan gentages et par gange hvis det er nødvendigt.

     resin koldvarm_resin

 Mulighed 2:

Her benyttes en køleskabskompressor, til at lave vakuummet. Som vakuumkammer, kan et syltetøjsglas sagtens bruges.

Hvis man vælger at bruge denne metode, er det vigtigt, at man bruger en kompressor, fra et et køleskab som er tømt for Freon af et autoriseret firma.

 køleskabskompressor

 
Mulighed 3:

Det er den dyreste - Men også den mest effektive og lette metode.
Her køber man en regulær vakuumpumpe, og et vakuumkammer med vakuum måler.

Det virker hurtigt, og kan lave et dybt vakuum over flere timer.

En oliekølet 2-trinspumpe er ideel.

 vakuum setup

 

 Med vakuum løst, skal man finde en resin som er egnet til formålet.

Jeg er selv på det eksperimentelle stadie. Så jeg kan ikke sige hvad der er det rigtige eller forkerte.
Men jeg vil her, fortælle lidt om mine observationer på forskellige resiner.
Jeg har ikke afprøvet dem alle. Men jeg nævner her, dem jeg har hørt om.

Danish Oil: Har jeg ikke selv afprøvet. Det er rimeligt tyndtflydende, og burde kunne bruges til formålet.
Minus: Det er noget nær umuligt at male emnet bagefter. Malingen binder sig ikke til olien.

Lak/Skibslak: Har jeg ikke selv afprøvet. Det virker umiddelbart for tyktflydende. Men måske kan det fortyndes uden at ødelægge bindeeffekten.

Polyester: 2-komponent. Velegnet til stabilisering hvor træet er meget porøst. Det er dog for tyktflydende til denne opgave.
Minus: Når først det er blandet; Så skal det bruges, da det hurtigt størkner.

Epoxy: Særdeles velegnet til stabilisering af porøst træ. Men samme konsistens som polyester.
Minus: Meget dyrt, og skal bruges når det er blandet.

Cactus Juice: Det er det resin jeg har valgt til opgaven. Det er tyndtflydende, og kan bruges igen og igen.
Minus: Det kan IKKE købes i Danmark, men skal importeres fra USA. Så det er en dyr startinvestering.
Du kan læse mere om, og bestille Cactus Juice her: Cactus Juice

Men nu til eksperimentet.

 

For at teste om jeg overhovedet kan stabiliserer træet, har jeg lavet et lille eksperiment.

 Jeg tog et stykke rundstok, som jeg satte under vakuum i 4 timer. Og da jeg alligevel skulle på arbejde, lod jeg det stå i blød natten over.

I mosætning til f.eks. epoxy, som hærder ved egen kraft, og derved udvikler meget varme. Så skal Cactus Juice hærde, ved at blive varmet op.
Så efter ca. 2 timer i ovnen ved ca. 80-90 grader. Er resinen hærdet, og emnet er nu stabiliseret.

For at kontrollere om resinen er nået ind til kernene af træet. savede jeg prøven over i 2 dele.
På billedet ses et stykke af rundstokken som ikke er stabiliseret.

Det er det midterste stykke. Man ser tydeligt en farveforskel, som tyder på gennemtrængning.
Desuden tog det stabiliserede stykke, 2 gram på i vægt af stabiliseringen.

 juice test

 

 Og nu til fremstillingen af selve wobleren.

I stedet for at bruge en rundstok, valgte jeg at bruge en firkantet liste på 16x16 mm.
Det er lettere at tegne omridset på en plan flade.

Ved lidt grov optegning, lavede jeg et par skabeloner af woblerens omrids.
Det overføres så til wobleren.

 

Og ved hjælp af en tallerkensliber, slibes wobleren i grovform.

 

 Her er der målt op til næsen på wobleren, og næsen slibes groft til på topphjulet af båndsliberen.

 

 

 

Det er ikke så vigtigt at ramme rigtigt på dette stadie. Den bliver gået efter med en Dreml bagefter, indtil jeg syntes at formen er der.

Så skal der bores ud til vægten (i dette tilfælde "hvidmetal")
Midten af vægten, skal ligge en anelse bag woblerens balancepunkt, og altså IKKE bag woblerens midtpunkt.

 

Med hullet til vægten boret/fræset ud, er det tid til at stabiliserer træet.

Her lægger jeg wobleren i Cactus Juice, og ved hjælp af en metalplade, holdes den nede i "Juice'en"

 

Så sætter jeg det under vakuum i 4 timer. Og da jeg alligevel skulle på arbjde, lod jeg det stå i blød natten over.

 

Cactus Juice hærder ved at varme det op. Så wobleren pakkes i folie (for at overskydende Juice ikke drypper i ovnen).
Og så skal det bages i ca 2 timer ved ca 80-90 grader.

Når processen er færdig, vil overskydende juice trænge ud af træet, og så ser de sådan ud:

Det overskydende slibes væk på båndsliber, og med sandpapir..

Så skal der øjer i.
Dem laver jeg af 1 mm rustfri tråd fra "Biltema"

     

 

Og der skal fyldes hvidmetal i hullet.

 

Så skal wobleren males.

1 gang grunder.
1 gang gul.
1 gang rød.
og 1 gang klar lak

Et lille trick:
For at undgå at malingen binder til øjerne. Pensler jeg dem forsigtigt med madolie.
så er malingen lige til at tørre af med en klud bagefter.
Alle former for "fedtelse" kan bruges: vaseline, cykelolie: you name it. Bare det er fedtet.

Tørretiden nædsættes væsenligt i tørreskabet

 

Og så er 16 gram kopi af Den Sydfynske Kystwobler klar til springring og krog.

Og til at fange mange fisk :-)

(originalen er den bageste)

Jeg har talt med ham der i sin tid opfandt wobleren. Og han gav mig det fif, at man får wobleren til at slå mere eller mindre fra side til side med halen.
Ved at gøre næsen mere eller mindre stejl.

Altså - Jo stejlere, des mere udslag med halen.

 

Opdatering 14/52016

Jeg har nu haft wobleren i vandet, og resultatet er fremragende.
Den går rigtigt fint i vandet, med fin livlig - men ikke overdrevne udslag med bagenden.

Den holder sig i den vanddybde som man forventer, ved en given indspinningshastighed.
Og den kaster langt.

Nu skal den bare fange fisk :-)

More in this category: 3 nye woblere »